om nana

I min feldenkraispraksis

kommer mennesker i alle aldre: fra spædbørn til ældre.

Udover løbende hold, kurser og individuelle behandlinger tilbyder jeg specielt:

  • Enetimer for børn med specielle behov og rådgivning for forældre. Læs mere..
  • Enetimer og kurser i 'bedre søvn'

Som konsulent og kursusholder:

  • om 'bevægelse og udvikling' for mennesker der arbejder professionelt med småbørn
  • om 'Bevægelseskunst' for ansatte på arbejdspladsen

Baggrund

Da jeg som 14-årig startede en 6-årig elevtid hos Astrid Gøssel, Gøssel-rytmik, var min nysgerrighed vækket for vejen til naturlig bevægelighed og fri dans. Det førte til intensiv beskæftigelse med Yoga, Taichi, kontakt improvisation m.m. og japanske kampsportsformer. Efter mødet med Feldenkraismetoden slap jeg af med mine tilbagevendende rygsmerter og lærte at bevæge mig med en sådan lethed, som jeg aldrig havde kunnet før. Dermed begyndte mit liv, mit fokus at ændre sig grundigt indefra.

Feldenkrais-uddannelse og -erfaring:

Begejstret over virkningen tog jeg 1987-1989 Feldenkrais-uddannelsen hos Moshe Feldenkrais' første assistent Mia Segal i Schweiz, som jeg har fulgt op med løbende videreuddannelser hos andre uddannere særligt Yochanan Rywerant, Eilat Almagor og Anat Baniel.

Fra 1992 har jeg afholdt feldenkrais kurser og givet enetimer i fysioterapeutisk klinik i Berlin. Siden 1999 i egen praksis i København. Andre undervisningsopgaver i DK har været for Danske afspændingspædagoger, for Yogalærere, på School Of Stage Arts - Cantabile 2., Den Danske Arkitektskole og for personalet i småbørnsinstitutioner.
Jeg er licenseret medlem af Tyske Feldenkraislærer forbund (www.feldenkrais.de).

Relateret intensiv selverfaring:

har jeg gjort med Elsa Gindlers Arbeit an Menschen og Emmi Pikler hos Ute Strub i Berlin, Body Mind Centering, psykoterapi. Montessori-pædagog. Studier på Københavns Universitet og DPU i København i pædagogik og psykologi.

Oprindelig uddannelse:

Studium i japanologi (BA), uddannelse (på DDF) og arbejde som filmtonemester I 12 år.

tilbage

 
 

Baggrundsbillede med ben af feldenkrais udøvere

Personlige ord:

Med Feldenkrais oplever jeg, at noget bliver roligere og ordner sig i mig, når min evne til at opfatte og mærke små forskelle vokser

og at problemer, der viser sig i kroppen eller i livet altid er en del af en helhed, som det gælder om at udvikle.

Løsningerne ligger sjældent der hvor problemerne først viser sig.
derfor ligger min opgave i at møde det som er, ikke ud fra en forudfattet idé, men med så stor åbenhed og tilstedeværelse som muligt - uden at ville ændre det.
For først da er forandring mulig.

Nana